Den offentlige vurdering - en kommunal pengemaskine

Den offentlige vurdering af ejendomme har kun til hensigt at fylde hullerne i de kommunale pengekasser via dækningsafgiften, mener erhvervsdirektør Jørgen Jørgensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, som ønsker vurderingen afskaffet.

Den nye offentlige vurdering på erhvervsejendomme er på trapperne. Signalerne fra Skat samt de forlydender, der har været fremme i medierne, tyder på, at Skat stik imod markedsudviklingen i perioden 2008-2010 over en bred kam vil fastholde de relativt høje vurderinger på ejendomme. ”Hvis det sker, vil vi se en ny bølge af anker mod den offentlige vurdering i lighed med situationen for to år siden. Dengang valgte man over en bred kam at opskrive ejendomsværdierne med 15-20 pct., selv om man allerede da var nogle måneder inde i den alvorligste finanskrise i mands minde,” siger erhvervsdirektør Jørgen Jørgensen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Han refererer til den offentlige vurdering for 2008, udsendt i starten af 2009. Dengang viste beregningerne fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, at den offentlige vurdering på landsplan skød 20-30 pct. over målet.

”Efterfølgende kimede vores telefoner, og vi gennemførte en masse vurderingssager for vores kunder med henblik på en anke af deres vurdering. I samtlige sager minus en enkelt blev vurderingen nedsat efter anken, mens en enkelt blev fastholdt. Det blev bevist, at den offentlige vurdering var helt hen i skoven, og nu frygter vi at se samme billede igen,” siger Jørgen Jørgensen.

Høj vurdering, høj skat
Ifølge Jørgen Jørgensen vil en fastholdelse af 2008-niveauet betyde en meget voldsom overvurdering af de faktiske værdier på markedet for erhvervsejendomme. ”Hvis de nye vurderinger skulle passe til virkeligheden, burde de vise fald på 20-40 pct. for visse typer af ejendomme i visse dele af landet. Det ville afspejle de faktiske forhold på et marked
præget af meget få frie handler på markedsvilkår,” påpeger Jørgen Jørgensen. Erhvervsdirektøren tøver ikke, når man beder ham komme med et bud på grunden til, at Skat
fastholder de alt for høje offentlige vurderinger.

”Det kan kun skyldes, at man dermed ønsker at tage størst muligt hensyn til den skrantende kommunale økonomi. Som bekendt er en række kommuner i budgetproblemer, og uden opkrævning af den ekstra skat, som dækningsafgiften udgør, ville der opstå store huller i budgetterne. Ved at fastholde vurderingen, lader Skat erhvervslivet betale for at holde kommunerne skadesløse,” siger Jørgen Jørgensen.

Hvis udgangspunktet er, at afgiften i 2011 vil indbringe cirka 3,2 mia. kr. i indtægter til kommunerne, ville der pludselig mangle én mia. kr., hvis den offentlige vurdering nedsatte
værdierne med 30 pct.

Kommunal pengemaskine
Det er i dag valgfrit, hvorvidt kommunerne ønsker at opkræve dækningsafgift. Mange kommuner har valgt ikke at opkræve dækningsafgift for dermed at tiltrække og fastholde virksomheder i lokalområderne, men især i bykommunerne er dækningsafgiften en betydelig indtægtskilde.

I 2010 blev der opkrævet dækningsafgift i 46 ud af de 98 danske kommuner. Den upopulære afgift på ejendomme indbragte dermed kommunerne 3,2 mia. kr. svarende til en stigning på 85 pct. siden skattestoppets indførelse i 2001.

I 2011 bliver de kommunale indtægter fra dækningsafgiften sandsynligvis i samme størrelsesorden, idet Silkeborg Kommune som noget nyt har besluttet sig for at indføre en
dækningsafgift på tre promille, mens Odense og Sønderborg kommuner trækker i den anden retning ved at sætte dækningsafgiften for forretningsejendomme en smule ned.
”Dækningsafgiften er en forhadt ekstra erhvervsskat, som rammer ejere af erhvervsejendomme hårdt, og som indirekte også rammer lejerne,” siger Jørgen Jørgensen.

Her opkræves afgiften
Loven giver mulighed for at pålægge erhvervene dækningsafgiften med op til 10 promille, der beregnes af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien.

24 kommuner har udnyttet muligheden fuldt ud, 23 har gjort det delvist - og de sidste 51 ønsker foreløbig ikke at pålægge forretningsejendomme den særlige erhvervsskat. Af de 24 kommuner, der tager lovens maksimale 10 promille, finder man udover Kolding og Ringsted udelukkende hovedstadskommuner og nordsjællandske kommuner.

Det gælder også kommuner som Allerød, Hørsholm, Vallensbæk, Lyngby-Taarbæk, Høje-Taastrup og Gentofte, der dermed opkræver ekstraskatten. I Region Hovedstaden er det udelukkende Bornholm og Gribskov, der er nede på nul promille, mens Halsnæs, Frederikssund, Egedal og Hillerød har promiller mellem 5,31 og 9,40.

Udover København, der indkasserer godt en milliard, henter Ballerup og Gentofte her de største provenuer på den konto - 96 og 81 millioner i 2009-tal. I Region Sjælland finder man dækningsafgift i syv bykommuner - hvor Holbæk indførte den sidste år og tog et forsigtigt førstegangs-spring med 3 promille.

Afskaf den offentlige vurdering
Ifølge erhvervsdirektør Jørgen Jørgensen beviser den minutiøse gennemgang af dækningsafgiftens betydning for den kommunale økonomi, at den offentlige vurdering primært er et skatteredskab og ikke - som vurderingen oprindeligt var tænkt - et markedsredskab.

”Dækningsafgiften er – i modsætning til private boligejeres ejendomsværdiskat – ikke omfattet af regeringens skattestop. Derfor slår den alt for høje offentlige vurdering af erhvervsejendomme fuldt igennem hos virksomhederne i form af højere dækningsafgifter,” siger han. Erhvervsdirektøren foreslår derfor, at man ser på hele det offentlige vurderingssystem med kritiske briller og laver det om.

”Det mest retfærdige er efter min mening helt at afskaffe den offentlige vurdering og i stedet overlade det til professionelle at vurdere ejendomme. Så må vurderingerne foretages af uvildige valuarer. Det ville være mere retfærdigt og give mere retvisende vurderinger. Hvis formålet alligevel bare er at skrabe penge ind til de offentlige kasser, så var det mere ærligt og gennemskueligt at indføre en anden form for beskatning af fast ejendom,” mener Jørgen Jørgensen.

Faktaboks:
- Dækningsafgiften er en kommunal skat, som betales af forskelsværdien af ejendommene (den samlede ejendomsværdi minus grundværdien). Det svarer stort set til erhvervsejendommenes værdi (f.eks. kontorer, forretninger, hoteller, fabrikker og værksteder).

• Dækningsafgiften kan være mellem 0 og 10 promille af denne forskelsværdi.
• I 2010 blev der opkrævet dækningsafgift i 46 ud af de 98 danske kommuner.
• Afgiften indbragte dermed kommunerne 3,2 mia. kr. svarende til en stigning på 85 pct. siden skattestoppets indførelse i 2001

 For yderligere oplysninger kontakt:

Jørgen Jørgensen, tlf.: 33 30 10 25, mail.: jj.114@edc.dk